Comwell skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om åbent hus:

Comwell Borupgaard inviterer til Åbent Hus

Leder du efter det perfekte sted til din næste særlige begivenhed? Comwell Borupgaard byder dig inden for til Åbent Hus søndag den 1. marts, hvor du kan opleve hotellets naturskønne omgivelser, møde vores dygtige kokke og leverandører samt smage på mad, der glæder sanserne.

I smukke herregårdsomgivelser ligger Comwell Borupgaard. Med moderne faciliteter tilbyder det prisvindende hotel de perfekte rammer til selskaber og begivenheder af forskellige størrelser. Så står du og mangler inspiration til din fest, fødselsdag, konfirmation eller anden særlig begivenhed så kom til Åbent Hus, hvor vi står klar til at hjælpe dig med at få en uforglemmelig oplevelse, der opfylder dine ønsker.

Til vores arrangement får du inspiration til, hvordan din særlige begivenhed kan blive festligt klædt på. Bordene bliver dækket elegant op med smukke blomster fra Botanic, og vores dygtige køkken- og restaurantteam byder på lækre smagsprøver fra vores selskabskort og velkomstdrinks. Til dig, som har en sød tand, kan du se frem til overdådige kager fra KageKompaniet. Hele arrangementet ledsages af musik ved pianist, Knud Brixager.

I forbindelse med Åbent Hus vil der være en sjov skattejagt, hvor du har muligheden for at vinde et spaophold for to personer med overnatning på Comwell Borupgaard. Opholdet inkluderer en lækker middag og stor morgenbuffet med økologiske samt lokale specialiteter.

Hvad: Åbent Hus
Hvor: Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten
Hvornår: Søndag den 1. marts 2020
Tid: Kl. 13:00-15:00
Entre: Gratis for alle

Kontaktinformation
Clara Strandfort Tuxen
Marketingpraktikant
Comwell Hotels
T. +45 6124 4211 / M. clst@comwell.com