Butikken har navn efter sin ejer, Caia Bøgedal, der mestrer både de klassiske buketter og blomsterdekorationer, men også gerne tilføjer et utraditionelt og nytænkende snit til kreationerne.
Med sin gode beliggenhed i det sydlige Helsingør tiltrækker Frøken Caia’s Blomster Oase kunder fra nær og fjern. De skønne buketter er naturligvis en vigtig del af succesen, men Caia Bøgedals sans for service har også meget at sige. Kunderne får altid et smil og en sludder, hvis de ønsker. Mange lokale er stamkunder hos Caia, og de fremhæver både den gode service og den høje kvalitet, når de skal forklare, hvorfor de godt kan lide at handle her.
Vi står på stilke for dig
Ønsker du at få blomster bragt ud, gør Frøken Caia’s Blomster Oase gerne dette. Caia Bøgedal laver mange buketter på bestilling, men du er også meget velkommen til at kigge ind og få bundet en buket, mens du venter. Som mottoet lyder: Vi står på stilke for dig.
Butikken i Helsingør er altid fyldt med afskårne blomster af høj kvalitet samt en lang række fine pottede planter. Udover friske blomster for enhver smag finder du hos Frøken Caia’s Blomster Oase et fint udvalg af brugskunst til alle højtider.
Mors dag og fars dag, jul og påske, forår og efterår – her kan du altid finde gaven, der vækker glæde.
Frøken Caia’s Blomster Oase
Prøvestensvej 8
3000 Helsingør
28 44 24 25
Følg Frøken Caia’s Blomster Oase på Facebook