Hvordan er det at være skoleleder, når skolen er lukket, og medarbejderne er sendt hjem for at arbejde?

Det er meget anderledes end sædvanligt. Vi har rigtig mange Skype-møder og telefonsamtaler. Ellers er vi gået fra en meget mundtlig kultur til en meget skriftlig. Vi – både ledelsen på Snekkersten Skolerne og alle vores lærere – øver os i nogle andre arbejdsstrukturer, end vi er vant til. I skolerne har vi en nedarvet kultur for at sidde sammen i grupper og teams og drøfte læringstiltag.

Nu skal vi lynhurtigt stable en masse nyt på benene, så vi får den bedst mulige hjemmeskoling – og det meste kommunikation skal foregå digitalt. Vi skal samstemme og koordinere uden at kunne mødes fysisk, og det betyder andre arbejdsstrukturer end de sædvanlige. Det øver vi os på.

Hvad har overrasket dig mest?

Nu er det her jo ikke en situation, som vi har været forberedt på, så jeg havde ingen forventninger på forhånd. Men jeg kan konstatere, at forældrene har taget udmeldingerne fra myndighederne meget alvorligt, og langt de fleste holdt børnene hjemme fra skole fra dag ét (torsdag den 12. marts, skolerne lukkede først helt ned fra mandag den 16. marts).

Det er min oplevelse, at forældrene arbejder med at skabe en ny familiestruktur i hverdagen, så alle får de bedst mulige vilkår for at arbejde hjemme. Forældrene forsøger at hjælpe deres børn, samtidig med at de passer deres eget arbejde.

Lærerne har heller ikke haft mulighed for at forberede sig på situationen, og de øver sig i at ramme den rette dosering, så eleverne har nok at arbejde med fagligt, og undervisningen er så spændende som muligt.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Jeg arbejder mest hjemmefra, men vi har nødpasning for nogle af de yngste elever (indskolingen) på Borupgårdskolen, og det har ledelsen ansvaret for. Derfor tager vi ledere på skift en dag på skolen.

Vi har samlet de elever fra Snekkersten Skolerne, som har behov for nødpasning, på Borupgårdskolen, og enkelte SFO-pædagoger og lærere er på arbejde. Det fungerer fint og stille og roligt.

Jeg har en fornemmelse af, at hjemmeskolingen fungerer for de fleste af de øvrige elever. Lærerne har fundet forskellige platforme, hvor de kan mødes med eleverne virtuelt og dermed sikre en struktur i hverdagen. Ikke mindst de ældste elever er rigtig gode til at arbejde hjemmefra. Men det bliver aldrig det samme som undervisning i klasserummet.

Det er ikke nogen let øvelse, når man som lærer pludselig skal planlægge hjemmeundervisning, for det er en helt ny arbejdsproces. Men min oplevelse er, at de fleste er landet et godt sted med det, og at lærerne hjælpes ad og sparrer med hinanden på kryds og tværs.