M/S holder åbent hver torsdag til kl 20 med foredrag, oplæsning og mad i cafeen – gratis entré til dig, der har årskort!

 

Aftenåbent med oplæsning af Peder Frederik Jensen

Torsdag d. 28. oktober i M/S Café

Forfatteren Peder Frederik Jensen er uddannet bådebygger. Udlært i Helsingør, har han et nært forhold til byens maritime tradition, og skriver for tiden på en ny roman fyldt med vand, hav og sømandshistorier – med udgangspunkt i et forfatterskab der bl.a. tæller romanen ’Læretid’ og kortprosabogen ’Udsigter’, vil Peder læse op ad udvalgte passager herfra.

Program: 

Kl. 17: byder M/S velkommen med 10% i museumsbutikken og ekstra god rådgivning. Udstillingen I ❤️ NELLA DAN er åben

Kl. 18: serveres 2 retter og en kop kaffe i cafeen for 200 kr. (Fx Varmrøget laks med agurk, dild og brændt citron og grillet kylling med helstegt blomkål, brunet smør og kartoffel gnocchi).

Kl. 18.30: læser forfatter og bådebygger Peder Frederik Jensen op af egne værker.

Se vores andre arrangementer her. 

 

HUSK – nu på torsdag!
28. oktober 2021 kl 17

Boglancering – Drømmen om et mægtigt Danmark: Store Nordiske Krig v/ Forfatter Lars Christensen

Frederik 4. havde to store mål med sin kongegerning, da han arvede tronen i 1699: Han ville revanchere tidligere danske nederlag til Sverige og fjerne truslen fra svenskerne og deres allierede, hertugen af Gottorp. Derfor indgik han en alliance med Sveriges andre fjender om at knuse den svenske stormagt.

Foredraget fortæller om Store Nordiske Krigs forløb i et internationalt perspektiv, men med fokus på Danmark.

Læs mere

 

Stor fondsstøtte til Fyrskib Gedser Rev

Det er i dag blevet offentliggjort at A.P. Møller Fonden har bevilget 9,5 mio. kr. til istandsættelse af fyrskibet Gedser Rev, der ligger ved M/S og vedligeholdes af frivillige. Læs på Gedser Revs spændende historie her: https://mfs.dk/fyrskibet/

Læs mere