Helsingør skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om ophævelse af afbrændingsforbuddet:
Forbud mod afbrænding er ophævet i Helsingør Kommunes område.
Forbud mod afbrænding, som blev indført den 7. juni 2018, bliver ophævet den 15 august 2018 kl. 14.00 i Helsingør Kommunes område.
Ophævelse af forbuddet mod afbrænding betyder blandt andet, at det nu igen er tilladt frit at anvende grill og benytte ukrudtbrændere i haven.
Vær opmærksom på, at nedenstående generelle bestemmelser omkring afbrænding af haveaffald fortsat er gældende:
Der er generelt forbud mod afbrænding af alle former for affald hele året og i hele kommunen. Forbuddet gælder både for private og for erhverv.
Haveaffaldet må bortskaffes til Genbrugspladsen eller via den kommunale haveaffaldsordning.
I særlige tilfælde kan erhverv søge om tilladelse til at afbrænde gren-affald hos By, Land og vand i Helsingør Kommune.
Det er tilladt at tænde mindre bål til pølser eller snobrød på dertil indrettede bålsteder og ved anvendelse af rent træ.