Af Carsten Rygaard, Kurt Faber, Knud og Lisbeth Thatt, Frivillige i Helsingørs Sundtoldsmarked
Museumsinspektør Lars Bjørn Madsen forlader museerne i Helsingør efter 36 års tro tjeneste. Ikke
efter hans gode vilje, hvilket formentlig er årsagen til, at han nu ”som en fri mand” benytter
lejligheden til at give sin tidligere arbejdsplads nogle gode råd med på vejen.
Og et af rådene drejer sig om Sundtoldsmarkedet i Helsingør, hvor Lars Bjørn i Dagbladet den 8.
september ret bramfrit udtaler, at ”I alt for mange år har museerne brugt enorme kræfter på det
nok så populære årlige Sundtoldsmarked, et arrangement der helt klart rummer mange kvaliteter,
men der i sig selv ikke er et kulturhistorisk belæg for”.
Tak for kaffe fristes man til at sige, som frivillig medarrangør af det årlige Sundtoldsmarked, hvor
mere end 400 frivillige er kernetropperne i afviklingen af selve markedsdagen, og hvor ca. 16.000
besøgende hvert år finder glæde ved at opleve et glimt af Helsingørs guldalderperiode i 1820érne
– nemlig sundtoldstiden.
Lars Bjørn Madsens påstand om, at Sundtoldsmarkedet har krævet enorme kræfter er for så vidt
rigtig, men det er ikke museerne i Helsingør, der har leveret kræfterne, men derimod de frivillige –
både i årets løb med organisering af markedet og ikke mindst afviklingen af selve markedsdagen.
Hvis ”de enorme kræfter” opgøres i årsværk – og som det faktisk er gjort gennem flere år – så
leverer de frivillige årligt i gennemsnit 12-15 årsværk, mens museerne i gennemsnit leverer 1-2
årsværk. Og museernes årsværk skyldes altovervejende ansættelse af en helt nødvendig
koordinator, da Sundtoldsmarkedet skal være forankret i museerne.
Men vigtigst for Sundtoldsmarkedet er fortsat de frivilliges arbejdskraft og deres motivation – en
motivation der bl.a. styrkes af byrådets opbakning, hvor formanden for kulturudvalget, Michael
Mathiesen tidligere har udtalt til Dagbladet: ”Vi er alle enige om, at Sundtoldsmarkedet er en
fantastisk begivenhed”.
Heldigvis ser Lars Bjørn Madsen anderledes positivt på Skibsklarerergaarden, hvor butikken med
sit inventar fra 1820érne er en af Danmarks ældst bevarede. Og da Klarerergaarden og
Sundtoldsmarkedet er hinandens forudsætninger, så tror de frivillige fortsat på, at museerne i
Helsingør også fremover vil stå i spidsen for ”de enorme frivillige kræfter”, som allerede nu er i
færd med at ruste sig til næste års Sundtoldsmarked.
