Toldkammercaféen ændrer åbningstider og fremover vil være åben for de mange, der bruger huset i eftermiddagstimerne, de tidlige aftentimer og naturligvis alle andre, der kigger forbi.
De nye åbningstider gælder fra mandag den 3. april og frem til den 4. juni, hvor der er åbent fra kl. 14.00 til 19.00 mandag til torsdag. På menukortet vil caféens gæster fremover finde panini sandwichs, kager, kolde og varme drikke og et varmt aftensmåltid.
Naturligvis er Toldkammercaféen forsat åben for publikum i forbindelse med koncerter, teater og øvrige events, der ligger uden for de faste daglige åbningstider.
Et mere børne- og familievenligt sted
I Helsingør Kommunens Kulturpolitik – Handleplan 2016-17 står der, at Toldkammeret fremover skal være et fællesskabernes hus med særligt fokus på børn og familier. De nye åbningstider understøtter planerne om at gøre Toldkammeret mere børne- og familievenligt, men tilgodeser også at der fortsat vil være arrangementer med musik, teater og børne- og familieaktiviteter i weekender. I sommermånederne vil åbningstiderne tilpasse sig sommeraktiviteterne, mere om det følger senere.
Toldkammercaféen holder lukket i påskeugen fra 10.-17. april 2017.