Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 15-22. marts 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Færdselsuheld
Tidspunkt: 20/03-2017
Kl. 1306 anmeldtes et færdselsuheld i rundkørslen Kongevejen og Skindersøvej.
Part 1, lastvognstog ført af en 68 årig mand fra Snekkersten, kørte ind i rundkørslen fra vest, hvorunder han påkørte part 2, stor knallert ført af en 23 årig mand, der kørte i rundkørslen. Ingen personskade.
Indbrud i supermarkeder, Ølsted, Græsted, Nødebo, Espergærde, Helsingør og Smørum.
Tidspunkt: 18/03-2018
Kl. 2335 anmeldtes indbrud i et supermarked på Bavnager i Ølsted, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Kl. 0022 anmeldtes samme mod et supermarked på Centervejen i Græsted, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Kl. 0044 anmeldtes samme mod et supermarked på Nødebovej i Nødebo, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Kl. 0047 anmeldtes samme mod et supermarked på Vestermarken i Espergærde, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Kl. 0102 anmeldtes samme mod et supermarked på Blichersvej i Helsingør, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Kl. 0150 anmeldtes samme mod et supermarked på Dyvelåsen i Smørum, hvor 2-3 maskerede personer brød ind på stedet og stjal tobak og kontanter.
Sagerne efterforskes, idet der er meget der tyder på, at der er sammenhæng.
Vold mod tjenestemand
Tidspunkt: 19/03-2017
Kl. 0320 anholdt en patrulje i Helsingør City en 27 årig spirituspåvirket mand og der blev indtransporteret til stationen.
Under transporten optrådte han voldsomt, og sparkede bl.a. chaufføren og var meget vild. Han blev fastholdt med fornøden magt, indbragt og fik lov til at svale af i detentionen.
Spirituskørsel
Tidspunkt: 19/03-2017
Kl. 1629 standsede en patrulje på Fuglebakkevej en spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 68 årig mand fra Humlebæk, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Færdselsuheld
Tidspunkt: 15/03-2017
Kl. 1932 anmeldtes et færdselsuheld på Blichersvej.
Part 1, personbil ført af en 48 årig mand fra byen, bakkede rundt på p-plads på stedet og påkørte herunder tre køretøjer.
Føreren blev skønnet påvirket af narko, hvorfor han blev anholdt og taget med til prøveudtagning. Han blev endvidere sigtet for kørsel uden førerret.
Våbenlov
Tidspunkt: 14/03-2017
Kl. 0802 anmeldtes fra Helsingør Station, at man havde observeret en mand på en bænk, der medbragte en økse.
Patrulje til stedet, hvor de traf en 30 årig mand fra byen, der blev anholdt og indbragt til stationen, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer, ligesom han fik beslaglagt øksen, en kniv og noget hash.