Digitaliseringsprisen 2017 uddelt
Familien blev det store tema, da vinderne af Digitaliseringspriserne skulle findes. Det blev Statsforvaltningen, der løb med dommernes Specialpris for projektet “Familiens livssituation”. Velfærdsprisen gik til Helsingør Kommune for en “Familiedialog”, mens Styrelsen for IT og Læring tog Effektiviseringsprisen for projektet “Netprøver.dk”. Priserne blev overrakt på konferencen “Offentlig digitalisering 2017” i Musikhuset i Aarhus.
Digitaliseringsprisen bliver uddelt i de tre kategorier; Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og dommernes Specialpris. Blandt de 45 nominerede projekter skulle de tre vinderne findes. Det blev Styrelsen for IT og Læring, der vandt Effektiviseringsprisen for projektet “Netprøver.dk”, og Helsingør Kommune, der vandt Velfærdsprisen for projektet “Familiedialog”. Dommernes Specialpris gik til Statsforvaltningen for projektet “Familiens livssituation”.
Priserne blev uddelt onsdag i Musikhuset i Aarhus på konferencen “Offentlig digitalisering 2017”.
– Digitaliseringsprisen viser de mange gode digitale initiativer og løsninger, der udvikles og anvendes i det offentlige Danmark. Det kan vi være stolte af som samfund. Digitalisering er afgørende for at øge velfærd og effektivitet til gavn for borgere, offentlige medarbejdere og ledere. Hos mange af de nominerede projekter og særligt hos årets vinderprojekter ser vi, at de positive sider ved digitaliseringen direkte kommer borgerne og brugerne til gode. Det er en stærk og positiv tendens, der er værd at holde fast i, siger Eva Berneke, adm. direktør, KMD, der overrakte priserne i Aarhus.
Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004.
Velfærdsprisen går til Helsingør Kommune med “Familiedialog”
Også blandt de indkomne forslag til årets Velfærdspris var der mange stærke kandidater. I år blev feltet snævret ind til følgende tre nominerede:
• Helsingør Kommune med “Familiedialog”
• Telepsykiatrisk Centre, region Syddanmark med “Videokonsultation i psykiatrien”
• Århus Kommune, Børn & Unge, PPR og Specialpædagogik med “Fra Taxa til Bus”
I Helsingør Kommune styrker man med “Familiedialog” borgerens indsigt i sagerne, og på den måde skabe en mere ligeværdig situation mellem borgeren og forvaltningen.
– En familie kan opleve at have mange kontaktpunkter med kommunen. Vi har meget fokus på at skabe en enklere og mere sammenhængende relation mellem borgeren og kommunen. Det vil vi gerne sætte fokus på, og i Helsingør Kommune er det lykkes at få skabt en fælles handlingsplan til gavn for alle – også de fagprofessionelle. Det er “empowerment”, og det er smart, siger Laila Kildesgaard, direktør, KL og medpartner til Digitaliseringsprisen.
Om Digitaliseringsprisen
Digitaliseringsprisen 2017 er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, Djøf, Dansk IT, Rambøll, In2media og KMD. Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004.
Prisen uddeles på baggrund af bedømmelser fra en uafhængig dommerkomite bestående af:
• Lisa Herold Ferbing, Formand, Djøf
• Kim Norman Andersen, Professor, CBS
• Anders Hvid, Stifter, Dare Disrupt
• Christian Bason, Adm. direktør, Dansk Design Center
Du kan læse mere om prisen og årets nominerede på: www.digitaliseringsprisen.dk