Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 170117-250117.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk

Drabsforsøg
Tidspunkt: 23/01-2017

Kl. 0654 anmeldtes om knivoverfald på to kvinder i en lejlighed på Sporegangen.

Patruljer til stedet, hvor kvinderne blev behandlet og kørt til videre behandling på sygehuse.

Den 25 årige kvinde havde skader i ansigtet og blev kørt til Hillerød sygehus, medens den 28 årige kvinde havde skader på halsen, hvorfor hun blev kørt til Rigshospitalet med politieskorte. Begge kvinders skader ikke umiddelbart livstruende.

Gerningsmanden var forsvundet fra stedet.

Identitet på den mistænkte gerningsmand er udfundet og han eftersøges.

Vold
Tidspunkt: 23/01-2017

Kl. 1521 anmeldtes fra Helsingør Station, Jernbanevej, at en 25 årig mand havde spyttet en tog – kontrollør i ansigtet, ifm. konflikt om gyldighed af en billet.

Patrulje til stedet, hvor den fik dæmpet gemytterne og sigtet den 25 årige for volden.

Tricktyveri
Tidspunkt: 23/01-2017

Kl. 1549 anmeldte en 74 årig kvinde, at der omkring middag var kommet en kvinde A til hendes dør på Snerlevej. A havde udgivet sig for at komme fra kommunens hjemmepleje og skulle give hende massage, hvorfor hun blev lukket ind. Efter at havde givet massage forlod A igen stedet og da opdagede kvinde, at hun manglede en del fingerringe og kontanter.

Gerningskvinden beskrives som:

A: Kvinde, 30-40 år, 150-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Talte spansk/dansk og havde håret sat op, iført: Iført hverdagstøj, medbringende en sort taske.

Færdselsuheld med flugt
Tidspunkt: 18/01-2017

Kl. 1539 anmeldtes et færdselsuheld på p-plads på Pontoppidansvej.

Part 1, personbil ført af en 23 årig kvinde, foretog bakning på p-pladsen, hvorunder hun påkørte to parkerede biler. Herefter kørte hun fra stedet.

Ved hjælp fra vidner fandt en patrulje frem til hende på hendes bopæl, hvor hun blev sigtet for uheldet og for ikke at give sig til kende overfor de andre parter efter uheldet. Hun blev også sigtet for kørsel uden førerret. Ingen personskade.