– Hvis de ældre har det godt på Plejehjemmet Falkenberg, så har vi det også godt, og det er vigtigt, at vi som ledelse er tydelige, fordi vi skal levere den bedst mulige service til Helsingørs borgere ved altid at have det rehabiliterende aspekt med i vores tilgang, siger plejehjemsleder Helle lund, og selvom de i øjeblikket allerede har mange på venteliste, der gerne vil arbejde på plejehjemmet, så var det muligt at møde Helle Lund på jobmessen torsdag 27. oktober i Toldkammeret.
– Vi får meget ud af at tage med, fordi det vigtigste er at finde de rigtige medarbejdere til vores ældre. Vi er gæster i de ældres hjem, og har man den tilgang, så har man et godt udgangspunkt for at skabe det bedste hjem for de ældre, og så skal vi finde medarbejdere, der forstår, at der skal være tid til at hjælpe de ældre gennem hverdagen – uden de ældre føler, at der er nogen, som jager med dem, siger plejehjemslederen.