Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 140616-220616.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Tricktyverier, Lyngby, Helsingør, Charlottenlund og Ølstykke.
Tidspunkt: 17/06-2016
I tidsrummet fra 1213 til 1515 og igen kl. 2351 blev der i alt anmeldt 5 tricktyverier mod ældre personer i ovennævnte byer, hvor der er brugt fremgangsmåden med at forevise et kort, spørge om vej og herunder stjæle dankort efter at pinkoden er afluret ved indkøb i forretninger. Dankort herefter misbrugt til hævninger, ligesom der var et tilfælde, hvor der er sket omfavnelse og herunder stjålet en halskæde.
Ulovlig indsamling – endnu et “mirakel”, Helsingør.
Tidspunkt: 18/06-2016
Kl. 1156 anmeldtes fra Stürups Plads, at en udlænding udgav sig for at være handicappet og brugte dette som påskud for at samle penge ind hos godtroende mennesker.
Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 26 årig mandlig rumæner, der pludseligt ikke var handicappet mere og derfor blev taget med på stationen og efterfølgende blev fremstillet i retten og idømt en straksdom på 20 dages fængsel for bedrageri. Han blev også udvist af landet.
Mistænkeligt forhold, Helsingør.
Tidspunkt: 19/06-2016
Kl. 0401 anmeldtes fra færgehavnen, at der var set nogle mistænkelige personer, der forsøgte at gemme sig og formentligt havde til hensigt at forsøge at komme over Sundet.
Patrulje til stedet, hvor de traf 7 unge mandlige flygtninge, hvor de 6 blev bortvist fra området, medens den 7. blev anholdt, da han var efterlyst.
Spirituskørsel, Helsingør.
Tidspunkt: 19/06-2016
Kl. 1400 standsede en patrulje på Esrumvej en spirituspåvirket fører af en motorcykel.
Føreren, en 38 årig mand fra Græsted, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 15/06-2016
Kl. 1232 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Bjarkesvej og Odinsvej.
Part 1, personbil ført af en 31 årig kvinde fra byen, foretog venstre overhaling af part 2, varebil ført af en 24 årig mand fra Købehavn, der var i færd med at foretage venstresvingning, hvorved part 1 påkørte part 2. Ingen personskade.
Tweets by @NSJPoliti