Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 090516-170516.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Vold mod tjenestemand, Helsingør.
Tidspunkt: 14/05-2016
Kl. 0559 anmeldtes fra Færgevej, at en voldsomt beruset mand optrådte meget aggressivt på stedet overfor andre personer.
Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 29 årig mand, der dog ifm anholdelsen sparkede til en af betjentene.
Han blev taget med på stationen og lagt til afrusning i detentionen, hvorefter han blev sigtet for forholdet.
Skyderi, Helsingør.
Tidspunkt: 15/05-2016
Kl. 0029 anmeldtes skyderi i en opgang på Sydvej.
To mandspersoner med alderen 21 og 25 år, opholdt sig i opgangen, da et antal personer kom ind og skød på dem, således at de blev ramt i ben, arme og brystkasse.
Gerningsmændene flygtede i en bil i retning mod Vapnagård.
De to tilskadekomne, blev bragt til Rigshospitalet – Traume, for behandling. Ingen livsfare.
Patruljer til stedet, hvor gerningsstedet blev afspærret og tekniske undersøgelser iværksat.
Skærpet patruljering iværksat, hvilket afstedkom, at der mandag aften blev truffet en personbil på Kongevejen ved Rørtang, hvori der blev truffet tre mænd med alderen 21, 25 og 23 år, alle fra Helsingør, der blev anholdt og taget med til stationen.
Samme dag kl. 2212 traf en patrulje på Kongevejen en anden interessant bil, der blev bragt til
standsning og hvori der blev truffet tre mænd med alderen 20, 20 og 24 år, fra Helsingør, Kolding og Hillerød.
De blev anholdt og taget med på stationen.
Alle de seks anholdte personer blev senere på natten løsladt.
Vold – “vejvrede”, Helsingør.
Tidspunkt: 16/05-2016
Kl. 1702 anmeldtes fra Sct Anna Gade og Groskenstræde, at to personer var blevet uenige omkring noget færdsel, hvorfor de var kommet op at skændes, hvorunder A havde nikket en skalle til en 58 årig mandlig fører af en personbil.
Efter dette var A flygtet fra stedet på en knallert.
Den flygtede part beskrives som:
A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Mørkegrå Dunjakke, mørke bukser., Medbragte: Grå/hvid knallert af ukendt mærke, og sort styrthjelm.
Tyveri af båd, Hellebæk.
Tidspunkt: 11/05-2016
Kl. 1541 anmeldtes at to personer netop havde stjålet en båd i Hellebæk, og nu sad i båden ud for stedet.
Patrulje til stedet, hvor de to blev råbt an og vendte tilbage til stranden, hvor de blev sigtet for tyveri af båden.
Der var tale om en 23 årig mand og en 29 årig mand fra Hviderusland.
Spirituskørsel, Helsingør.
Tidspunkt: 11/05-2016
Kl. 2224 standsede en patrulje på Kongevejen en narko- og spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 31 årig mand, blev alko – og narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Færdselsuheld, Hornbæk.
Tidspunkt: 09/05-2016
Kl. 1848 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Hornebyvej og Ndr. Strandvej.
Part 1, personbil ført af en 64 årig mand fra byen, kørte på Ndr. Strandvej mod sydvest og foretog venstresving til Hornebyvej, hvorunder han påkørte part 2, cykel ført af en 47 årig mand fra byen, der kørte på Ndr. Strandvej mod nordøst og skulle lige ud i krydset. Ingen personskade.
Tweets by @NSJPoliti