Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 250416-040516.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 02/05-2016
Kl. 1525 anmeldtes et færdselsuheld på Jernbanevej.
Part 1, bus ført af en 60 årig kvinde fra Fredensborg, foretog vending med bussen, hvorunder hun påkørte part 2, en 87 årig kvinde fra byen, der gik i fodgængerfeltet.
Part 2 blev fløjet til behandling på Rigshospitalet – Traume i tilkaldt helikopter.
Færdselsuheld, Kvistgård.
Tidspunkt: 02/05-2016
Kl. 1630 anmeldtes et færdselsuheld på Kongevejen.
Part 1, personbil ført af en 48 årig mand fra Helsingør, kørte på Kongevejen mod sydvest og foretog svingning mod syd ind foran part 2, motorcykel ført af en 58 årig mand fra Helsingør, der kørte på vejen mod nordøst. Efter påkørslen blev part 2 overført til Rigshospitalet – Traume i tilkaldt helikopter. Vejen spærret i en længere periode, men åbnet etapevis.
Røveri, Helsingør.
Tidspunkt: 27/04-2016
Kl. 2204 anmeldte personale fra hjemmeplejen, at de var blevet opmærksomme på, at en 61 årig handicappet mand i rullestol tidligere på aftenen, var blevet opsøgt på sin bopæl i Kongensgade af A, der havde truet ham med en kniv til at udlevere kontanter, smykker og elektronik.
Gerningsmanden beskrives som:
A: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 180 cm, hulkindet uden skæg og kort gråt hår. Han var iført blå cowboyjakke og sorte Adidas træningsbusker med hvid stribe ned langs hvert ben.
Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 26/04-2016
Kl. 1246 anmeldtes et færdselsuheld på Nordhavnsvej, hvor en bil havde påkørte en motorbåd, der var placeret i stativ på land. Bilen kørte fra stedet uden at føreren gav sig til kende.
Patrulje til stedet, hvor de hurtigt fandt frem til føreren, en 59 årig mand, der har bopæl i nærheden.
Han blev skønnet påvirket af spiritus, hvorfor han blev anholdt og taget med til prøveudtagning.
Da han yderligere ikke havde førerret, og at der var tale om gentagelse, blev der foretaget beslaglæggelse af to biler.
Uro og uorden, Helsingør.
Tidspunkt: 27/04-2016
Kl. 0123 anmeldtes uorden på en tankstation på Kongevejen, hvor nogle unge mennesker optrådte beruset og skabte en dårlig stemning.
Patrulje til stedet de formastelige var forsvundet.
Kl. 0200 anmeldtes fra Rønnebær Alle, at de unge nu forflyttet sig til stedet, hvor de lavede uorden, hvilket forstyrrede de omkringboende.
Patruljen atter til stedet, hvor de anholdt en 20 årig mand fra byen, der blev taget med på stationen og i øvrigt sigtet for hærværk mod en parkeret bil.
Bortgåede og genfundne ved borgeres hjælp, Charlottenlund og Helsingør.
Tidspunkt: 25/04-2016
Kl. 1708 anmeldtes fra et plejehjem på Schoildannsvej, at en 79 årig dement mand havde forladt stedet og var ude af stand til at tage vare på sig selv. SMS – “Tryk Politi” blev udsendt til borgere i en radius af 10 km, ligesom efterlysningen kom på Facebook. I løbet af kort tid indgik der henvendelser fra tre borgere, der var blevet opmærksomme på efterlysningen og havde set den bortgåede, der herefter blev afhentet og kørt tilbage i god behold.
Kl. 1853 anmeldtes fra et plejehjem på Sundtoldvej, at en 71 årig dement kvinde var gået fra stedet.
SMS – “Tryk Politi” blev udsendt til borgere i en radius af 5 km, ligesom efterlysningen kom på Facebook. Efter kort tid rettede en borger henvendelse, idet hun var blevet bekendt med efterlysningen via SMS og havde set den savnede i den vestlige del af byen. Yderligere henvendelse fra borger, der havde samlet savnede op på Gefionsvej og nu kørte hende tilbage til plejehjemmet.
Stor tak til politikredsens borgere og deres store hjælp.
Brand i biler, Helsingør.
Tidspunkt: 23/04-2016
Kl. 0346 anmeldtes ildløs i to biler på Abildgårdsvej.
Brandvæsen og patruljer til stedet.
Kl. 0410 anmeldtes der ildløs i en bil på Kronborg Ladegårdsvej.
Brandvæsen og patruljer også dertil.
Brandårsagen undersøges, men påsatte brande kan ikke udelukkes.
Tweets by @NSJPoliti