Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 040416-130416.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-helsingoer.dk
Røveriforsøg, Helsingør.
Tidspunkt: 06/04-2016
Kl. 2241 anmeldtes at en 20 årig mand fra byen, under færdsel på Kierboesvej var blevet passet op af tre gerningsmænd, der truede ham bl.a. med en kniv, idet de ønskede at han udleverede sine effekter. Da han ikke ønskede dette blev han slået og sparket. Han fik vristet sig løs og løb til sin hjem. Intet signalement af gerningsmændene.
Færdselsuheld, Helsingør.
Tidspunkt: 05/04-2016
Kl. 1020 anmeldte et færdselsuheld på Esrum ved rasteplads.
Part 1, personbil ført af en 70 årig kvinde fra byen, kørte på vejen mod øst og foretog formentligt venstresving, ud foran part 2, personbil ført af en 59 årig mand fra Snekkersten, der kørte på vejen mod vest. Begge parter blev kørt til sygehuset for behandling.
Spirituskørsel, Helsingør.
Tidspunkt: 05/04-2016
Kl. 1806 standsede en patrulje på Rønnebær Alle en spirituspåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 58 årig mand fra byen, blev alkometertestet, anholdt og indbragt til prøveudtagning.
Narkobilist, Helsingør.
Tidspunkt: 05/04-2016
Kl. 0154 standsede en patrulje på Haderslevvej en narkopåvirket fører af en personbil.
Føreren, en 29 årig mand fra byen, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.
Han blev ligeledes sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Tagkonstruktion sunket sammen, Dronningmølle.
Tidspunkt: 02/04-2016
Kl. 1653 anmeldtes fra et supermarked på Dronningmølle Strandvej, at taget var sunket sammen på den forholdsvis nybyggede forretning i butikkens åbningstid.
Alle personer kommet ud, hvilket blev kontrolleret ved tilkaldelse af “rullemarie”, der gennemkørte lokalerne, da det ikke var forsvarligt at inspicere på anden vis.
Butikken og området omkring blev afspærret og der skal foretages tekniske undersøgelser af tagkonstruktionen. Butikken lukket.
Brand i restaurant, Helsingør.
Tidspunkt: 03/04-2016
Kl. 0133 anmeldtes ildløs i en restaurant på Mads Holms Vej.
Patrulje og brandvæsen sendt til stedet, hvor ilden blev slukket og området afspærret mhp tekniske undersøgelse for fastlæggelse af brandårsag.
Færdselsuheld med flugt, Helsingør.
Tidspunkt: 03/04-2016
Kl. 1513 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Kingosvej og Kronborg Ladegårds Vej.
Part 1, flygtet knallert med to personer, kørte ud i krydset, hvor der skete sammenstød med part 2, personbil ført af en 70 årig mand fra byen. Ingen personskade.
Part 1 beskrives som sort knallert mærket PGO med 2 hvide striber under forlygte.
Sagen efterforskes.
Uro og uorden, Helsingør.
Tidspunkt: 04/04-2016
Kl. 0314 anmeldtes fra en opgang på Kronborg Ladegårds Vej, at en person var meget højrøstet og sparkede på diverse døre.
Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 26 årig beruset mand fra byen, der blev taget med til detentionen, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Tweets by @NSJPoliti