Tag hele familien med til M/S Museet for Søfart i vinterferien, hvor der venter oplevelser og udfordringer for alle aldre og timers underholdning. Byg drømmeskibe og gopler eller klæd jer ud som kaptajn eller kakerlak og leg i museets store 400 m2 indendørs DRØMMESKIB!
I bliver sluppet løs med jeres eget opgavehæfte, som udleveres gratis ved ankomsten til museet. Følg opgavesporets sjove og lærerige opgaver og oplevelser på museet og find ud af, om I kan løse havets hemmeligheder!
Entréen er gratis for børn på museet.
