Så har vi stadig enkelte ledige stande på vores jobmesse tirsdag den 4. marts kl. 10-14 på Kulturværftet. Således skriver Helsingør Kommune i en pressemeddelese.

Mangler du arbejdskraft? Så er det måske noget for dig med en stand på vores store HH-jobmesse på Kulturværftet. Vi har fået plads til tre ekstra stande ift. de foregående år, så lige nu har vi tre ledige stande,” fortæller virksomhedskonsulent Henrik Weiss fra Helsingør Kommunes jobcenter.
42 virksomheder har allerede booket en stand, og en bred vifte af firmaer er repræsenteret. Dog kunne Henrik Weiss godt ønske sig flere virksomheder indenfor handel og produktion. Men det er intet krav for at få en stand.
Alle interesserede virksomheder er meget velkomne til at ringe og høre nærmere,” understreger Henrik Weiss.
Svenskere på jobjagt
En fordel ved HH-jobmessen er, at virksomhederne ikke kun har mulighed for at skabe et godt match med medarbejdere, bosat i Danmark. Også svenskere går i relativt stort tal på jobjagt på vores side af sundet. Med en arbejdsløshedsprocent på 12 procent i Sverige og den lave svenske krone er det attraktivt for svenskere at tage job i Danmark.
Jobmessen finder sted samtidig på Kulturværftet i Helsingør og i Helsingborg Arena – og de jobsøgende kan få udleveret en gratis færgebillet, hvis de vil udforske jobmulighederne i nabolandet.
Der er også mulighed for, at danske virksomheder kan booke en stand på messen i Helsingborg,” understreger Henrik Weiss.
Venter 1000 besøgende
I år vil en større del af jobmessen foregå på pladsen foran Kulturværftet. Her stiller Dekra, UNord og UC Plus op med hhv. en bus, en lastbil og en personvognstransport. Falck er til stede med en ambulance og Nordsjællands Politi med en politibil.
Endelig kommer Helsingør Kommunes Beredskab med en brandbil og en båd, og man kan opleve en bjærgningsøvelse i havnen. Og Kriminalforsorgen har en 20 meter lang udstillingslastbil, hvor man gennem VR-teknologi kan blive klogere på, hvordan der ser ud inde i et fængsel.
Det er niende gang, jobmessen på tværs af Øresund finder sted, og ca. 1000 jobsøgende forventes at besøge den danske del af messen.
Jobmessen bidrager typisk til, at mellem 70 og 100 finder et nyt job på den danske side af Øresund.
Er du interesseret i at booke en stand, kan du henvende dig til Henrik Weiss på tlf. 25 31 37 11 eller hwe25@helsingor.dk