Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2024/08/26-2024/09/03.
Brand, Frederikssund
Klokken 17.10 fik politiet en anmeldelse om en brand på Irisvej. Der var gået ild i noget haveaffald, som var blusset op, og branden var ved at udvikle sig. Brandvæsnet kom til stedet og fik slukket branden. Efterfølgende blev en 65-årig kvinde sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.
Humlebæk, tricktyveri
Mandag ved middagstid blev en 85-årig kvinde fra Helsingør narret, da en mand og to kvinder i en mørk personbil kaldte hende hen for at spørge om vej. Den 85-årige nærmede sig bilen, hvorefter de tog hendes hånd, kyssede den og gav hende en halskæde og et armbånd på. Da kvinden kom hjem, opdagede hun, at hendes egen guldhalskæde med margueritvedhæng var væk.
Sigtet for narkokørsel, Helsingør
Klokken 01.13 natten til mandag blev en 23-årig mand fra Fredensborg sigtet for narkokørsel. Manden blev standset, da han kom kørende ad Kongevejen og blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Færdselsuheld, Helsingør
En 18-årig kvindelig bilist fra Ålsgårde og en 39-årig kvindelig bilist fra Niverød stødte kl. 12.43 sammen i krydset ved Gurrevej. Beredskabspatrulje, Ambulance og Brand til stedet. Olie fjernet fra vejen og bilerne flyttet. Ingen melding om personskade.
Musik til ulempe, Helsingør
Anmeldelse kl. 23.58 om at der blev spillet meget høj musik på Rønnebær Allé. Beredskabspatrulje til stedet, som vejledte beboeren, der spillede høj musik om at skrue ned.
Sigtet for hash, Helsingør
En 23-årig mand fra Fredensborg blev kl. 00.28 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Stjernegade.