Børnene kan lege og bevæge sig i det fri på de mange offentlige og private legepladser og Helsingør Kommune har lavet denne liste til jer.

Foto ABW

Strandlegepladsen i Hornbæk Havn

Strandlegepladsen er en stor legeplads med træredskaber, god plads og mulighed for krabbefangst til den ene side og badning til den anden.

Strandlegepladsen ligger på Havnevej 34, 3100 Hornbæk.

Strandgades legeplads

Legeplads for småbørn tæt på alle butikkerne og stationen i centrum. Her er blandt andet rutchebane, gynge, klatrestativer og et fodboldmål. Der er bænke, der kalder på en picnic.

Strandgades legeplads ligger Strandgade 17, 3000 Helsingør.

Smørhullet

Legepladsen i Smørhullet (Bergmandsdalparken) er en naturpræget legeplads for småbørn med blandt andet gynge, rutsjebane, forhindringsbane og vippe. Der er ildsted og plads til at nyde madpakken.

Legepladsen ligger parken mellem Århusvej og Fredericiavej, 3000 Helsingør.

Kongens Have

Legeplads med rutsjebane, sandkasse og legehus tilsat en fantastisk udsigt over Øresund. Der er bænke og motionsredskaber til de voksne.

Kongens Haves legeplads ligger bag Marienlyst Slot, Marienlyst Alle 32, 3000 Helsingør.

Reberbaneparken

Lille legeplads i parken bag Skolen i Bymidten, Lundegade 17, 3000 Helsingør.

Teglstrup Hegn Naturlegeplads

I udkanten af Helsingør lige der, hvor Gl. Hellebækvej bliver til en grusvej og et kølleslag fra golfbanen ligger en naturlegeplads. I et svagt skrånende terræn byder pladsen blandt andet på “jorden-er-giftig-bane”, træskulpturer, gynge og borde og bænke til at nyde madpakken.

Naturlegepladsen ligger ved golfbanen, Gl. Hellebækvej 79, 3000 Helsingør.

Julebæk Strand

Strandlegeplads, der primært består af et stort træskib, hvor der er frit udsyn over vandet.

Legepladsen ligger på stranden ved Nordre Strandvej 86E, 3000 Helsingør.

Grønnehave Strand (Gummistranden)

Strandlegeplads, der primært består af et stort træskib, hvor der er frit udsyn over vandet.

Legepladsen ligger på stranden ved Nordre Strandvej 86E, 3000 Helsingør.

Naturcenter Nyruphus

Lige op til Nyrup Hegn ligger Naturcenter Nyruphus.

Naturcenter Nyruphus er et dejligt udgangspunkt for en tur i skoven. Det ligger på Kongevejen 270, 3060 Espergærde.

Læs mere om Naturcenter Nyrupshus

Ewaldsparken

Ewaldsvej 2, 3060 Espergærde

Egebæksvang Skov

En lille legeplads med en vippe og bænke ligger lige i skovbrynet med udsigt til køer, skov og det legendariske suttetræ. Legepladsen ligger bag Egebæksvang Kirke på Strandvejen 340, 3060 Espergærde.

Ved bålpladsen lidt nord for Egebæksvang Kirke er der en fin klatrebane.

Ved p-pladsen lige før Skotterup ligger Skovfitness-redskaberne, der også er sjove at kigge nærmere på.

Græshoppelegepladsen

Skolestranden i Espergærde

På skolestranden i Espergærde ligger en hyggelig lille legeplads, kun et stenkast fra havet og et fint stort kastanjetræ.

Legepladsen ligger på Strandvejen overfor plejehjemmet Strandhøj.

Nordhavnen

På Helsingør Nordhavn ligger en fin legeplads med bl.a. vipper og klatrestativ. Som nabo har legepladsen Øresundsakvariets vandlaboratorium, hvor børn og barnlige sjæle kan fange en krabbe eller to.

Læs her.