Kreativ hygge, spiseaften og familiegudstjeneste

Onsdag den 20. september er der Spiseaften med Helsingør Familietjeneste i Vestervang Kirke på Gurrevej 66 i Helsingør!

Dørene åbnes kl. 16.00 til rart samvær, kaffe og kreativ hygge – og denne gang skal der arbejdes med spejle og laves vores eget!

kl. 16.45 kommer FDF’erne fra FDF Helsingør 1. med et par hyggelige lege, inden familiegudstjenesten går i gang kl. 17.30. Til gudstjenesten handler det denne gang om bl.a. den etiopiske hofmand, der oplever at blive accepteret, som han er, og bliver døbt efter at være blevet afvist i templet.

Derefter er der fællesspisning til 15,00 kr. for voksne og 5,00 kr. for børn under 18 år – husk gerne kontanter!

Kræver ikke tilmelding, så kom som den du er!

Vi ses!

Foto: Vestervang Kirke. Pressefoto.