Martha strik mødes en gang om måneden i Vestervang Kirke, Gurrevej 66, på månedens første tirsdag. Næste gang vi mødes, bliver således tirsdag den 4. april kl. 14-16. 

Vi strikker til velgørenhed både i Helsingør og til steder, der ligger længere væk. Noget af det færdige strik bliver afleveret på Værestedet Porten i Helsingør, og små kyser og sokker bliver afleveret på neonatal afdelingen på Hillerød Hospital. 

Strikker du til velgørenhed, kan du få udleveret garn. Vi får til tider doneret garn og tager altid gerne imod donationer af garn. Strikker du til dig selv og din familie, må du medbringe eget garn, men få hjælp af nogle af de andre kyndige Martha strikkere, hvis du har brug for en hjælpende hånd. 

Foto: ABW