Større livskvalitet i stedet for skatteydere eller 12 mod 13 i Byrådet
Som arkitekt er det besynderligt, at være vidne til byrådets behandling af de tre små
strandgrundes fremtid og den politiske vurderingen af byplanvedtægt 40.
Der var intet illustrationsmateriale til de sagesløse lokalpolitikere, der kun kunne forholde sig til
nogle til lejligheden indhentede erstatningsbeløb, som forvaltningen kalder
“ejendomsmæglernes kantstensbetragtninger”.
Et utilgiveligt svigt, I stedet burde forvaltningen have sendt en forespørgsel til bolig- og
planministeriet og taksationskommissionen for at få undersøgt hvad praksis er og hvad der var
op og ned ift. udgiften til udlæg af grundene til offentlig strandgrund.
Forvaltningens bud, at en ekspropriation skulle udløse en ny lokalplan, til afløsning af de
tinglyste bestemmelser i byplanvedtægt nr. 40. mangler efter min opfattelse juridisk grundlag
og kræver en uddybende forklaring, hvilket ministeriet også kunne have svaret på ved en
henvendelse.
Når man påtænker, hvorledes badekulturen forandres i disse år, så ville arealerne være yderst
velegnet til ”vinterbadernes helle” ved øresundskysten. Hvor stedet kunne udvikles for hele det
sydlige Helsingør, hvor man efter en pragtfuld morgentur gennem skoven, kunne få en unik
strand- og sundoplevelse.
Derfor er det synd og skam, at der aldrig i disse sager for politikerne bliver afleveret en
gennemarbejdet og fuldstændigt materiale, hvor man kunne se hvordan man kunne
nyttiggøre disse strandvejsgrundene, samt prisen herfor, når man fastholdt de tinglyste
bestemmelser i vedtægten.
Helle Ølund fra DN har så udmærket visuelt redegjort i pressen, med henvisning til
stisammenhængen til Egebæksvang Skov og de mange strandvejsrapporter Og forvaltningen
kunne have redegjort for “prisen”.
Jens Kirkegaard, Lindevej 3 B – Suppleant for DF til Helsingør byråd
