Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2022/05/16-2022/05/24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Kørsel uden førerret, Kvistgård

På Helsingørmotorvejen standsede en patrulje klokken 11.42 en 49-årig mandlig bilist fra Helsingør. Han blev bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, men da han ikke havde erhvervet sig førerret til køretøjet, kunne han ikke efterkomme anmodningen, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det ikke var første gang, den 49-årige blev sigtet for dette, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Færdselsuheld, Kgs. Lyngby

En 28-årig mandlig bilist fra Hellerup kom klokken 15.50 kørende ad Helsingørmotorvejen i nordgående retning, hvor han påkørte en 33-årig kvindelig bilist fra Fredensborg, som bremsede op grundet kødannelse. Sammenstødet medførte, at den kvindelige bilist blev skubbet frem og derved påkørte en 33-årig kvindelig bilist fra Hørsholm.

Patruljer kørte til stedet, hvor vejen i en periode måtte afspærres, mens der blev ryddet op efter uheldet. Den 28-årige mandlige bilist blev af patruljen sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med uheldet.

Tyveri af taske, Hornbæk

En 32-årig kvinde fra Gilleleje anmeldte klokken 21.48, at hun havde fået stjålet sin taske tidligere på aftenen. Tasken havde hængt på en barnevogn parkeret på Havnevej mellem klokken 18.15 og 19.10, og kvinden opdagede efterfølgende, at en ukendt gerningsperson havde stjålet tasken.

Solbriller stjålet, Helsingør

To solbriller blev torsdag eftermiddag mellem klokken 14.45 og 14.55 stjålet fra Synoptik i Stengade. Tyven beskrives som en mand, asiatisk af udseende, spinkel af bygning, brun i huden, 50 år, 160 cm høj, dansktalende, iført mørk jakke, mørke bukser og sorte sko med hvid sål. Det lykkedes ham at stjæle solbrillerne i forbindelse med, at han kom ind i forretningen og bad om et glas vand.

Kørsel i frakendelsestiden, Helsinge

Klokken 16.42 blev en 30-årig mandlig bilist fra Roskilde standset og kontrolleret på Helsingørvej ved rundkørslen ved Hillerødvej. Her viste det sig, at han var frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for at have sat sig bag rattet alligevel.

Færdselsuheld, Helsingør

Klokken 21.23 blev det anmeldt, at en lastbil kort forinden havde påkørt lysreguleringen i krydset ved kongevejen og Stubbedamsvej, hvorefter føreren var kørt fra stedet. En patrulje kørte til området og fik her kontakt til lastbilen og chaufføren, som var en udenlandsk mand. Han kan muligvis se frem til at blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Tyveri fra personbil, Helsingør

Klokken 13.46 blev det anmeldt, at der var stjålet navigationssystem og servicebog fra en Volkswagen personbil, som havde holdt parkeret på H.C. Ørsteds Vej. Tyveriet var sket mellem fredag klokken 00.00 og mandag klokken 10.00, og indstigningen i bilen var foretaget via en knust rude i førerdøren.

Påkørte autoværn, Kvistgård

En 35-årig mand fra Helsingør påkørte klokken 01.59 natten til tirsdag autoværnet på Helsingørmotorvejen, da han ville undvige en ræv. Hverken ræv eller mand kom til skade, men mandens bil måtte fjernes fra stedet af vejhjælpen.

Sigtet for narkokørsel, Helsingør

En 33-årig mand Helsingør blev søndag morgen ved 07-tiden standset, da han kom kørende ad Kongevejen. Her viste det sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Solbriller stjålet, Helsingør

Et par solbriller er mellem lørdag aften og søndag formiddag klokken 09.10 blevet stjålet fra en bil, som holdt på Stationspladsen. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen.

To mænd anholdt for to røverier, Helsingør og Hornbæk

Klokken 02.04 blev det anmeldt, at en 42-årig mand kort forinden på Stengade i Helsingør var blevet frarøvet sit ur af to gerningspersoner under trusler om vold. Patruljer kørte til området for at lede efter de to personer.

Klokken 03.28 indløb der endnu en anmeldelse om røveri, idet en 35-årig mand på Sandagerhusvej i Hornbæk var blevet frarøvet sin telefon under trusler med kniv af to gerningspersoner. Patruljer kørte også her til området for at lede efter de to personer.

Kort efter blev to mænd truffet i Helsingør, og på baggrund af de afgivne signalementer blev de to mænd anholdt og sigtet for begge røverier.

Nordsjællands Politi kan af hensyn til efterforskning i sagen ikke oplyse yderligere på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse, men det forventes, at de to mænd fremstilles i grundlovsforhør i løbet af mandag.

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 9.-15. maj 2022