I 80’ernes USA delte han i flere år kollegieværelse med en lige så grøn Thomas Blachman, men efter et liv på verdens scener har den velklædte ridder af Dannebrog ikke længere brug for skulderpuderne. Bag facaden gemmer sig nemligen usædvanlig evne til at navigere kaos som han tilskriver sit liv ved musikken.
“Hvis du hører efter kan musikken lære dig alt hvad du har brug for,” siger jazzpianisten Niels Lan Doky mens hans fingre danser hen over tangenterne. “Der ligger en øvelse i at improvisere eller ‘go with the flow’, som jeg har draget specielt meget nytte af i disse tider.”
Det er en øvelse der ofte ligner mod, og som gør at Helsingør om få uger bliver indtaget af en skare af internationale jazzmusikere til den første årlige Sound Dues festival.
“Jeg spørger da mig selv hvem der var tosset nok til at starte en jazz festival midt i en pandemi,” siger han.
De der kender Doky ved at han gør hvad han gør, ikke blot for sig selv, men også for at holde sine kollegaer beskæftiget. “We are all in this together,’ siger han, og der er ingen tvivl om at det hverken er første eller sidste gang han bevæger sig ud hvor de færreste tør følge ham.
