Nyt landsdækkende netværk af fysioterapiklinikker
Fem af landets største fysioterapikæder – BeneFiT, EmCare, Fit&Sund, ProTreatment og MM Fysioterapi – er gået sammen om at etablere Sundhedsgruppen Danmark, et nyt landsdækkende netværk af fysioterapiklinikker. Netværket omfatter fra start over 100 klinikker med en ambition om at udvide til 150+ klinikker inden udgangen af 2025. Formålet er at sikre danskere den bedst mulige forebyggelse, behandling og rehabilitering gennem en fælles platform, der tilbyder ensartet kvalitet, strømlinet administration og stærke samarbejder med forsikrings- og pensionsselskaber.