Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2020/10/26-2020/11/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Slog ud efter mand på togstation, Helsingør

En 49-årig mand fra Vallensbæk Strand anmeldte klokken 19.20, at han klokken 18.40 havde befundet sig på Helsingør Station, da en mand kom hen til ham og uden forudgående kontakt slog ud efter den 49-årige, så hans beskyttelsesvisir blev ramt. Herefter steg manden ombord på toget mod København.

Manden beskrives som: 35-45 år, 170-175 cm, mellemøstlig af udseende, almindelig af bygning og med kort sort hår.

Politirapporten, Helsingør

Spritbilist uden kørekort

Kvistgård: Søndag formiddag klokken 11.47 blev en 37-årig mand fra Otterup sigtet for at køre spirituskørsel og for at køre bil, selvom han tidligere var frakendt førerretten. Manden blev standset på Helsingørsvej og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige promille.

Sokkel påkørt

Helsingør: Onsdag morgen klokken 09.15 blev sokkelen til en ejendom i Sophie Brahes Gade påkørt. En af ejendommens beboere kunne mærke påkørslen, da han stod i sit køkken og så en hvid varebil af mærket Mercedes-Benz, model Sprinter køre fra stedet. Soklen fik nogle ridser, ligesom noget puds er røget af.

Tyveri fra sejlbåd

Helsingør: Fra en sejlbåd, som lå fortøjret i Helsingør Havn er der mellem tirsdag i sidste uge og tirsdag i denne uge stjålet en kikkert. Tyven er kommet ind ved at bryde lågen til bådens kahyt op.

Blev bortvist fra madmarked

Helsingør: En gruppe på syv personer i alderen 28 – 77 år blev onsdag aften bortvist fra Madmarkedet på Ny Kronborgvej. Personerne var klokken 17.46 mødt op uden mundbind og oplyste, at de på grund af helbredsmæssige årsager var fritaget for at bære dem. Da personerne blev opfattet som konfliktsøgende både over for ejerne og andre gæster, bad spisestedets ejere dem om at forlade stedet, hvilket gruppen i første omgang ikke ville efterkomme. Politiet blev derfor kontaktet og endte en patrulje til stedet og bortviste gruppen.

Flere bilister uden kørekort

Nordsjælland: Flere borgere valgte onsdag at sætte sig bag rattet, selvom de ikke havde noget kørekort. I Frederiksværk blev en 28-årig lokal mand truffet i bil ved Torvet klokken 20.40 og sigtet for at køre uden at have kørekort. I Helsingør kørte en 31-årig mand fra Helsingør klokken 21.34 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev truffet bag rattet i en bil på Rønnebær Allé, og i Gentofte blev en 17-årig ung mand fra Charlottenlund sigtet for kørsel uden førerret, da en patrulje standsede ham, da han klokken 22.55 kom kørende ad Jægersborg Allé.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 28. – 29. oktober 2020

Butikstyveri, Helsingør

Klokken 18.45 blev det anmeldt, at to kvinder var blevet standset på Stürups Plads, da de havde stjålet tøj for et større beløb fra H&M. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf de to kvinder, en 19-årig og en 20-årig og begge fra Helsingør, som blev sigtet for butikstyveri.

Spirituskørsel, Kgs. Lyngby

På Helsingørmotorvejen standsede en patrulje klokken 21.20 en 70-årig mandlig bilist fra Taastrup. Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Der venter nu svar fra en blodprøve, som skal fastslå manden eventuelle præcise promille.

Anmeldelse om mulig havsnød, Hornbæk

Klokken 08.25 indløb der anmeldelse om, at noget kunne ses ca. 80 meter ude i vandet ved Nordre Strandvej, og der var derfor mistanke til, at en person kunne være i havsnød. Politi, brandvæsen og ambulancer blev sendt til stedet, hvor det dog kort efter kunne konstateres, at der var tale om en stor gren i vandet, og der var således ingen personer i fare.

Løber stødte sammen med bil

Helsingør: En 55-årig mand stødte søndag eftermiddag klokken 16.45 sammen med en bil i krydset Møllebakken/I L Tvedes Vej. Manden kom løbende over for grønt, da en VW Up pludselig kørte ud i krydset. Den 55-årige mand kunne ikke nå at undvige og ramte ind i passagersiden på bilen, der kørte fra stedet. Bilen beskrives som en ældre model, samme blå farve som en “madam blå” kaffekande. Den blev ført af en person med blond hår. Den 55-årige fik skader på hænder og arme, da han forsøgte at tage fra ved sammenstødet med bilen.

Kørte ind i bil – og kørte sin vej

Helsingør: Søndag aften klokken 20.40 hørte en beboer på Stubbedamsvej et højt brag fra vejen. Det viste sig, at en ukendt bilist i en mørk bil, havde ramt en bil, der var parkeret på vejen. Ved sammenstødet havde den parkerede bil fået ødelagt frontskærmen, den ene forlygte og var desuden blevet skubbet ind i en bagvedholdende trailer, så bilens bagskærm fra ødelagt. Den ukendte bilist kørte fra stedet uden at give sig til kende.

Del på sociale medier