Lokalplanforslaget for helårsboliger i Julianelund er i høring i fire uger indtil den 25. november 2020.

Julianelund. Foto: Presse, Helsingør Kommune

Byrådet vedtog mandag den 26. oktober forslag til lokalplan for helårsboliger i Julianelund. Lokalplanforslaget skal nu i høring i fire uger indtil den 25. november 2020.

Lokalplanen er udarbejdet med henblik på lovliggørelse af området og omdannelse af området til helårsbeboelse i byzone.
Lokalplanens formål er at muliggøre etablering af et helårsboligområde i form af åben-lav bebyggelse med vægt på en grøn og åben karakter, så Julianelund fortsat vil have præg af at være et område med lav bebyggelsesprocent og mindre, træbeklædte huse.

Formålet er endvidere at sikre områdets grønne, skovnære karakter, samt at give mulighed for fælleshus og for bæredygtige løsninger for spildevand og regnvand inden for områdets natur- og friarealer.

Læs mere på Helsingør Kommunes hjemmeside.

Del på sociale medier