Sommertog på Nordkysten og gennem Gribskov

Efter en lang periode med stilstand på grund af Corona-krisen, åbner Nordsjællands Veterantog igen remiseportene og lader de gamle lokomotiver og vogne slippe ud i det dejlige sommervejr. Og i sommerferien til halv pris.

Søndagene 12., 19. og 26. juli genoptages sommertogene fra Græsted over Gilleleje langs den smukke strækning på Nordkysten til Grønnehave ved Helsingør

Søndagene 2., 9. og 16. august kører sommer-veterantoget gennem den smukke Gribskov fra Hillerød til Gilleleje.

Hvad sker der ellers?

Selv om Corona-krisen satte alle kørsler på stop, så har Nordsjællands Veterantogs medlemmer ikke ligget på den lade side, og har i stedet brugt tiden på at klargøre vognene inde som ude, så de rigtigt skinner i sommersolen.
Samtidig er det sikret, at alle kan få en Covid-19 sikker oplevelse med veterantoget.

Nordsjællands Veterantog.
Del på sociale medier