CEPOS skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om undervisningseffekt:

Borup Privatskole i Køge ligger i top, og Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks godt 1.400 grundskoler er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund, kaldet undervisningseffekten. 

Når man sammenligner skoler er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil det alt andet lige være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, mens det er sværere for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte deres elever. 

Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.

Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne, men folkskolerne løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker efterskolerne gennemsnitligt set elevernes karakter ned.

Forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, siger om analysens resultater:

”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.”

”Der er også en betydelig grad af uforanderlighed i skolernes indbyrdes rangordning. Det peger desværre i retning af, at skoler kun i begrænset omfang lærer af hinanden, så de svage skoler løfter sig når de ser, at andre skoler opnår bedre resultater.”

”Endelig findes et systematisk mønster, så frie grundskoler er lidt bedre til at løfte deres elever fagligt end hvad folkeskolerne præsterer. Derimod er efterskolerne klart svagere.”

 

Hvad er undervisningseffekten?

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.

Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.

Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika er undervisningseffekten nul

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.

Del på sociale medier