Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 2019/09/30-2019/10/08.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Minigraver stjålet

Dronningmølle: En minigraver er i dagene mellem fredag klokken 11.30 og mandag klokken 06.00 blevet stjålet fra Mølle Allé. Tyveriet blev anmeldt mandag morgen klokken 08.01.

Snusede sig frem til narkotika

Helsingør: Da en af politiets narkohunde var en tur på Helsingør Havn, fik den manddag eftermiddag ved 14.35-tiden færten af narkotika på en båd. Efter en nærmere søgning ombord på båden, blev der fundet nogle euforiserende stoffer. Bådens ejer kan nu forvente at blive kontaktet af politiet.

Hærværk mod bil

Dronningmølle: En Skoda Fabia, som holdt parkeret på Ny-Ager, har mellem tirsdag klokken 08.00 og torsdag klokken 11.00 været udsat for hærværk, da der er lavet et hul i en af ruderne.

Mand stjal telefon

Hillerød: En mand stjal torsdag eftermiddag klokken 16.00 en telefon i forretningen Skin Corner på Helsingørsgade. Manden beskrives som 180 cm høj, østeuropæisk af udseende, kort hår og iført cowboy-bukser.

Narkobilist uden kørekort

Fredensborg: En 35-årig mand fra Helsingør blev onsdag eftermiddag sigtet for at køre bil, selvom han tidligere er blevet frakendt kørekortet. Desuden var manden påvirket af euforiserende stoffer, da han kørte bil, hvilket han også blev sigtet for. Manden blev truffet på Helsingørsvej klokken 14.15.

Truede med kniv

Helsingør: En 23-årig mand fra København blev torsdag nat sigtet for trusler på livet, efter han i forbindelse med noget uro og tumult havde truet med en kniv. Episoden fandt sted på Helsingør Station klokken 00.15 torsdag nat, hvor to grupper, i alt seks personer i alderen 19-39 år, kom i klammeri med hinanden. I den forbindelse tog den 23-årige mand en kniv frem og truede en person fra den anden gruppe.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 02. – 03. oktober 2019

Kørte uden kørekort

Helsingør: En 56-årig mand fra København blev mandag formiddag klokken 10.46 standset, da han kom kørende ad Klostermosevej. Det viste sig, at manden var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Fodgænger påkørt

Fredensborg: En 81-årig kvinde fra Fredensborg påkørte mandag eftermiddag klokken 14.36 en 58-årig kvinde fra Kvistgård, som kom gående ad Humlebækvej. Den 58-årige måtte efterfølgende køres på hospitalet.

Mobiltelefon stjålet i bus

Helsinge: En 34-årig mand fra Græsted fik mandag mellem klokken 12.57 og 13.00 stjålet sin mobiltelefon, mens han sad i bus 890R i retning mod Helsingør. Ifølge den 34-årige var to mænd meget tæt på ham, og den 34-årige mener derfor, at en af de to kan være tyven. De beskrives som A: mand, mellemøstlig af udseende, 18-19 år. B: mand, nordeuropæisk af udseende, 18-19 år.

Forsøgte at påkøre patruljebil

Helsingør: En 17-årig mand fra Helsingør blev mandag aften sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand, da han prøve at påkøre en patruljebil. Episoden skete klokken 18.21 i forbindelse med, at patruljevognen var kørt efter den 19-årige, som kørte ad Kingosvej. Den 19-årige var imidlertid ikke så interesseret i at tale med politiet, da han havde sat sig bag rattet, selvom han var påvirket af euforisende stoffer, hvilket han også blev sigtet for.

Indbrudstyv slukkede for strømmen

Helsingør: En indbrudstyv slukkede mandag aften mellem klokken 19.10 og 19.15 for strømmen hos Kronborg Røgeri, så samtlige varer i forretningens kølerum blev ødelagt. Tyven har stjålet en vægt fra forretningen.

Del på sociale medier