Nu og de kommende uger vil cyklister på Strandvejen blive mødt af budskabet ‘God tur og god stil’. Kampagnen er en venlig reminder om at tage hensyn til medtrafikanterne, når racercyklen tages i brug.

Bag kampagnen står de fire nordsjællandske kommuner: Gentofte, Rudersdal, Fredensborg og Helsingør, samt Nordsjællands Politi. Alle fire kommuner oplever i sommerhalvåret en øget cykelaktivitet på blandt andet Strandvejen. Og når der skal skabes plads på de smalle cykelstier og veje i Nordsjælland, kan der let opstå gnidninger blandt cyklisterne.

Kampagneperiode: uge 22 + 23. Der opsættes plakater langs Strandvejen og landeveje.

God tur og god stil er en kampagne udarbejdet af de nordsjællandske kommuner i samarbejde med DGI Landevejscykling, Danmarks Cykle Union og Nordsjællands Politi

da_DKDanish
da_DKDanish