Helsingør Kommunes Borgerservice på Prøvestenen tilbyder et nyt bookingsystem, hvor man kan bestille tid på forhånd, hvis hvis man skal have nyt pas eller kørekort. Det sker på www.helsingor.dk, hvor du skal søge på “kørekort” eller “pas”.

“Vi prøver naturligvis at gøre det så nemt som muligt for borgerne”, siger Pernille Madsen, der er centerchef for Borgerservice, It og Digitalisering, i en pressemeddelelse fra Helsingør Kommune. “Med det nye system bestiller borgeren tid hjemmefra for at få nyt pas eller kørekort. Før i tiden mødte borgeren op i Borgerservice og ventede på, at en medarbejder blev ledig. Ventetiden er spildtid, og jeg er sikker på, at borgerne – ikke mindst børnefamilierne – kan se en fordel i at bestille en tid på forhånd og dermed springe ventetiden over,”
fortæller Pernille Madsen.

Borgerne vil fortsat kunne få hjælp i Borgerservice, hvis de står med et akut problem. Du kan også ringe til kommunen på 49 28 28 28.

 

da_DKDanish
da_DKDanish