Når København og Helsingør til sommer er vært for henholdsvis KMD IRONMAN Copenhagen og KMD IRONMAN 70.3 European Championship er der ikke bare tale om henholdsvis verdens største IRONMAN målt på deltagere og det mest prestigefyldte IRONMAN triatlonmesterskab på dansk grund nogensinde. Det er er lykkedes IRONMAN Danmark, at gøre de to store danske IRONMAN races til de mest internationale i verden med mere end 50 procent af deltagerne fra udlandet.

I 2017 kunne danske Michelle Vesterby lade sig hylde som vinder af KMD IRONMAN Copenhagen. Foto: Getty Image for IRONMAN.com

Danmark er er den nation i verden med flest IRONMAN-triatleter per indbygger. Og netop der ligger også årsagen til, at væksten i deltagere er blevet hentet i udlandet:

“Vi skal være stolte af, at Danmark er det land i verden med flest IRONMAN-deltagere per indbygger. Det betyder så samtidigt, at for at kunne vokse og skabe endnu bedre og større IRONMAN konkurrencer i Danmark, så skal det ske gennem vækst i internationale deltagere. Derfor er det selvfølgelig meget bekræftende for vores arbejde, at vi runder hvad jeg godt vil kalde en historisk milepæl for os,” siger Frej Elbæk Schjeldal kommunikationschef for IRONMAN i Norden, Baltikum og Polen.

Til juni er Danmark i Helsingør for andet år i træk vært for IRONMANs Europamesterskab på IRONMAN 70.3 distancen (red: den halve IRONMAN distance) og i august gælder det så kronjuvelen og årets største helt store triatlonbegivenhed KMD IRONMAN Copenhagen, der i 2017 for første gang opnåede status som verdens største mål på deltagere:

“I 2018 vil vi for første gang have mere end 50 procent udenlandske deltagere til vores to store IRONMAN race. Dermed er de danske IRONMAN de mest internationale i verden. Det medvirker til at skabe en helt fantastik international stemning rundt om de store events. Og så giver det selvfølgelig også udsolgte hoteller i såvel København som Helsingør.” fortæller Frej Elbæk Schjeldal.

Vækst i motionstriatlon
Sideløbende med de store IRONMAN stævner, står IRONMAN i Danmark også bag Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4, der består af 400meter svømning, 18km cykling og 4km løb, og her er der i 2018 udsigt til ny rekord for deltagere:

“Vi har på nuværende tidspunkt dobbelt så mange tilmeldte som på samme tid sidste år. Foruden at KMD 4:18:4 stævnerne er enormt sjove og hyggelige og virkelig får Hr. og Fru. Danmark ud at dyrke triatlon. Så er det også en fødekæde af deltagere til de lange IRONMAN distancer i årerne der kommer, så i forhold til at fastholde Danmarks status som den førende IRONMAN nation i verden er KMD 4:18:4 stævnerne særdeles vigtige for sporten,” slutter Frej Elbæk Schjeldal.

Fakta
KMD IRONMAN 70.3 European Championship afholdes fra den 14. til den 17. juni i Helsingør

Til IRONMAN 70.3 er distancerne 1.9km svøm, 90km cykling og 21km løb

KMD IRONMAN Copenhagen 2018 afholdes i København fra den 15. til den 20. august

En IRONMAN er udholdhedsportens kongedicilin og består af består af 3.8km svømning, 180km cykling og 42km løb.

Med mere end 200.000 tilskuere langs ruten i København og store dele af Nordsjælland er KMD IRONMAN Copenhagen Nordens største endags sportsevent.

KMD IRONMAN Copenhagen fungerer som kvalifikation til IRONMAN VM på Hawaii.

KMD 4:18:4 er Danmarks største motionstriatlon med mere end 7.000 deltagere i fem forskellige byer København, Aarhus, Odense, Aalborg og Helsingør.

%d bloggers like this: