Danmarks femte nationalpark, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, bliver til virkelighed. Nationalparken kommer til at strække sig over de fem kommuner Gribskov, Fredensborg, Halsnæs, Hillerød og Helsingør og bliver med sine 26.250 hektar Danmarks anden største nationalpark. Det skriver Helsingør Kommune i en pressemeddelelse.

Foto: ABW

“Jeg er utrolig glad for, at nationalparken endelig bliver til virkelighed. I snart 15 år har frivillige lodsejere og masser af andre ildsjæle sammen med staten og de fem kommuner arbejdet sig frem mod en fælles nationalpark på tværs af Nordsjælland – og nu er vi ved målet. På vegne af kommunerne kan jeg sige, at vi glæder os til samarbejdet i den nye bestyrelse og at komme i gang med at udvikle parken. Ideer og vilje er der masser af, og vi glæder os til at tage fat”, siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær.

 

Den officielle indvielse af nationalparken kommer efter planen til at foregå i første halvdel af 2018.

 

da_DKDanish
da_DKDanish