Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 161017-241017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Færdselsuheld, Hornbæk.
Tidspunkt: 21/10-2017

Kl. 0356 anmeldtes et færdselsuheld på Bøtterupvej, hvor en personbil var forulykket med fire personer i bilen. To personer flygtet fra bilen, meden føreren, en 16 årig dreng måtte skæres fri og blev overført til Rigshospitalets Traume for behandling. En 15 årig pige blev ligeledes indlagt til behandling.

Brand i biler, Helsingør.
Tidspunkt: 22/10-2017

Kl. 2155 anmeldtes en brand i en bil på Kronborg Ladegårdsvej.
Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket, men ikke uden at der var sket skader på to biler, der holdt på hver sin side af den brændte. Bilen indbragt til tekniske undersøgelser.

Narkobilist, Helsingør.
Tidspunkt: 19/10-2017

Kl. 1750 standsede en patrulje på Hestens Bakke en personbil ført af en narkopåvirket mand.
Føreren, en 34 årig mand fra byen, blev anholdt og taget med til prøveudtagning, hvor han også blev sigtet for kørsel uden førerret.

Voldeligt overfald, Helsingør.
Tidspunkt: 19/10-2017

Kl. 0328 anmeldtes fra Helsingør Station, at en 15 årig pige kort forinden var blevet overfaldet med slag og spark af to andre piger.
Patrulje og ambulance til stedet, hvor den 15 årige blev kørt til behandling.
Der blev foretaget anholdelse af to piger, en 16 årig pige fra København og en 17 årig pige fra Kastrup. De blev begge taget med på stationen.

da_DKDanish
da_DKDanish