For andet år i træk skal Danmark være vært for det mest prestigefyldte triatlonmesterskab i Europa på IRONMAN 70.3 distancen, bestående af 1.9km svømning, 90km cykling og 21.1km løb. Helsingør er værtsby og her kan man se frem til massiv dansk deltagelse.

Der er udsigt til en ny rekord deltagelse for danske deltagere – over 1000 danskere er tilmeldt KMD IRONMAN European Championship 2018 og samme antal deltagere kommer der fra hele Europa – blandt de mange tilmeldte finder man de bedste professionelle triatleter – både mænd og kvinder. Frej Elbæk Schjeldal, der er kommunikationschef hos IRONMAN i Norden siger:

“Det er fantastisk for Danmark at få lov til, at være vært for så stort et mesterskab to år i træk. Stævnet rangerer som det mest prestigfyldte IRONMAN-mesterskab på distancen i Europa, og det kan vi tydeligt mærke på interessen, som er endnu større end sidste år”

Foruden deltagelse af de mange almindelige triatleter, er der også udsigt til den helt store kamp i kampen mellem de bedste danske kvindelige triatleter:

“Meget tyder på, at vi både får Michelle Vesterby, Camilla Pedersen, Maja Stage Nielsen samt sidste års nummer to Helle Frederiksen til start. Alle fire har gode medalje muligheder, så der er lagt op til en heftig kamp om, at blive bedste dansker,” siger Frej Elbæk Schjeldal.

KMD IRONMAN European Championship 2018 i Helsingør
Foto: Getty Image, IRONMAN.com
Helle Frederiksen

 

%d bloggers like this: