Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør Kommune i tidsrummet 210715-280715.

Savnet/bortgået barn. 4 årig pige forsvundet fra sin bopæl Valmuevej i Helsingør
Tidspunkt: 20/07-2015S

Anmeldt kl 2038. Hun legede i haven med sin 8 årige storesøster. Ikke set af faderen siden kl. 1940.

Ledige patruljer begyndte søgning i området.

Pigen blev kl 2143 fundet af nabo idet hun legede i haven og var betuttet over det store opbud af mennesker/beboere der var samlet ved hendes bopæl.

Vold – skudt med softgun i ryggen, H P Christensensvej i Helsingør
Tidspunkt: 21/07-2015

Anmeldt kl 1550. Forurettede cyklede ad stisystemet ved H P Christensens Vej og passerede 3 personer til fods. Han hørte et højt klik og mærkede en smerte i ryggen og vendte straks opmærksomheden på de 3 fodgængere og kunne konstatere at denne ene var bevæbnet med en softgun. Han, en 25-årig mand fra Helsingør, stak af, men blev anholdt senere på aftenen og indtransporteret til Station NORD for sigtelse og afhøring.

Afhørt og erkendte stort set hændelsesforløbet men ikke fortsæt til vold.

Mistænkeligt forhold, Rosenkildevej i Helsingør
Tidspunkt: 20/07-2015

Anmeldt kl 1816. Ældre dame og lille pige – sigøjnere, lusker rundt i området. Har kigget ind i flere haver på Hollandskevej. Adspurgt havde den lille pige oplyst, at de skulle ned i byen. Kvinden – A var ca. 60-70 år, krumrygget, kraftig, mørkrødt/lilla pagehår, mangler nogle tænder, talte meget dårligt dansk, iført mørk trøje, lilla t-shirt, spraglet, lyserød nederdel, lilla strømper og klipklapper. Pigen -B var spinkel, havde håret sat op i knold, iført lysegrå hættetrøje og grå/sorte jeans. Også set på Belvederevej i Helsingør.

Narkopåvirket fører, Hornbæk.
Tidspunkt: 27/07-2015

Kl. 2058 standsede en patrulje på Ndr. Strandvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 22 årig mand fra Helsingør, blev testet med narkometer og derefter anholdt og taget med til prøveudtagning.

Spirituskørsel, Hornbæk.
Tidspunkt: 27/07-2015

Kl. 2356 standsede en patrulje på Ndr. Strandvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 46 årig mand fra Albertslund, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Uro og uorden, Hornbæk.
Tidspunkt: 25/07-2015

Kl. 0255 blev en patrulje tilkaldt til et værtshus på A.R. Friis Vej, hvor man havde problemer med en beruset mand, der ikke ville forlade stedet.

Patruljen anholdt en 17 årig dreng fra Helsingør, der kaldte betjentene for diverse grimme ting.

Han blev taget med på stationen, hvor hans mor skulle afhente ham, men da hun også blev kaldt for diverse mindre pæne ting, bad hun politiet om at lade drengen overnatte i detentionen. Hun afhentede ham, da han var ædru.

Vold mod tjenestemand, Hornbæk.
Tidspunkt: 25/07-2015

Kl. 0100 så en patrulje på Øresundsvej under Havnefesten, at en person var blevet tilbageholdt af noget vagtpersonale på stedet efter, at han havde lavet uorden mod noget afspærringsmateriel.

Patrulje overtog den tilbageholdte og under dette forsøgte den 23 årige lokale mand, at nikke en betjent en skalle. Han blev anholdt og taget med på stationen.


Del på sociale medier