🍂🍁Efterårets kurser på Kulturværftet 🍂🍁

Spread the love
🍂🍁Efterårets kurser på Kulturværftet 🍂🍁
Efterårets kurser på Kulturværftet (Foto: Billedskolen)

Klar til at lære noget nyt?

Denne uge kan du dykke ned i efterårets kurser på Kulturværftet – fra Billedskolens kreative hold for børn og unge til Podcastværkstedet for dig, der vil skabe med lyd. Og er du udøvende kunstner, byder efteråret på Ovations kompetence- og udviklingsforløb. Find dit næste kreative fællesskab og bliv inspireret!

Lær at lave podcast

Har du en historie, der skal videre ud i verden? På Kulturværftets Podcastværksted får du værktøjerne til at gøre idé til lyd. I den kommende sæson arbejder du med alt fra idéudvikling og interviewteknik til optagelse og redigering i professionelle rammer. Her får du sparring og bliver en del af et kreativt fællesskab, hvor nysgerrigheden driver værket. Uanset om du er begynder eller erfaren, er der plads til din stemme. Kom og leg med lyd – måske er det din historie, vi lytter til næste gang.

Tegn, mal, skab

Kulturværftets Billedskole er for børn og unge med lyst til at skabe. Efterårets mange hold byder bl.a. på tegneværksted, keramik, kunst & design, klassisk tegning og illustration. Her lærer du, leger og udvikler dig i et kreativt fællesskab, hvor alle kan være med.

Kurser for kunstnere og kulturentreprenører

Drømmer du om at skabe et bæredygtigt arbejdsliv som kunstner eller kreativ? Ovation er et unikt kompetence- og udviklingsforløb målrettet ambitiøse og professionelle kunstnere, kreative og kulturentreprenører, der ønsker at styrke deres forretning og skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Som deltager træner du dine evner i forretningsudvikling med udgangspunkt i din kunstneriske eller kreative praksis.