Seneste indlæg

Foto ABW

Søg Nationalparkpuljen inden d. 18. februar

Nationalparkpuljen 2024 åbnede for ansøgninger d. 1. december, og kan søges frem til d. 18. februar. De glæder sig til at modtage gode projektidéer, der skaber bedre natur, bevarer vores kulturarv eller skaber nye friluftsmuligheder i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Politiet advarer: Flere afpresses efter at have delt intime billeder og videoer

Politiet advarer: Flere afpresses efter at have delt intime billeder og videoer

”Skal videoen deles med din familie og venner, eller skal jeg slette den?” Sådan lyder spørgsmålet typisk, så snart svindlere er lykkedes med at lokke en ung mand til at sende et billede af sin penis eller til at onanere foran et webcam. Når han svarer, at billedet eller videoen skal slettes, kommer der straks et krav om penge. Denne afpresning kaldes sextortion, og politiet oplever i øjeblikket en stigning i sextortion-anmeldelser, hvor målet er at afpresse de forurettede for penge. Politiets Online Patrulje holder b.la. et online forældremøde på Facebook, hvor forældre kan få gode råd til, hvordan de kan tage snakken med deres børn, hvilke tegn de skal være opmærksomme på, og hvordan de kan hjælpe, hvis deres børn oplever at blive afpresset. Forældremødet finder sted den 7. februar kl. 19.00-19.45

Pressefoto Marianne Bigum Mørdupskolen

SF: Vi er stadig ikke i mål med børn og unges seksualundervisning

”Der er stadig for mange, der forlader folkeskolen, uden at vide tilstrækkeligt om seksualitet, rettigheder og sundhed. Det er et tydeligt tegn på, at seksualundervisningen fortsat skal forbedres, hvis vi gerne vil klæde vores børn og unge ordentligt på til livet”, siger Marianne Bigum. Hun er MF’er for SF i Nordsjælland og besøger mandag formiddag sin egen skole, Mørdrupskolen i Espergærde, i forbindelse med Uge Sex. Ifølge hende er der sket en positiv udvikling i undervisningens kvalitet.

Sådan bliver trafikken i vinterferien

Sådan bliver trafikken i vinterferien

Februar er synonym med vinterferie for et stort antal danskere, og særligt i uge 7 og 8 har mange sat kryds i kalenderen. For nogen betyder vinterferien, at der er bestilt tur til sneklædte pister mod syd eller nord, og for andre går turen til varmere himmelstrøg under sydens sol. Mange vælger også at blive i Danmark og tage en tur i sommerhus. Det giver alt sammen ekstra trafik på vejene, men den store variation i rejsemål og ferieformer betyder også, at trafikken spreder sig over flere dage og til forskellige destinationer. Derfor forventer Vejdirektoratet ikke nævneværdige udfordringer på vejene i vinterferieperioden.

Kristjan Gundsø Jensen (Pressefoto Helsingør Kommune)

Erfaren centerchef klar til at kaste sig over nyt område

Kristjan Gundsø Jensen bor i udkanten af Helsingør bymidte, så han hopper på cyklen og kan være på sin nye arbejdsplads på Rådhuset i Stengade få minutter senere. Han bor sammen med hustruen Pernille og parrets to børn på 2 og 7 år. Når han ikke arbejder, går tiden med familien som er flittige brugere af kommunens kulturtilbud.

Filmforedrag 15. februar

Filmforedrag 15. februar

I midten af 1990’erne hoppede dansk kulturliv pludselig et par gear op. Kulturen, sporten, musikken – og ikke mindst filmen – fik en ny selvtillid. Per Juul Carlsen stiller skarpt på ‘Miraklet i dansk film’.

Foto ABW

Helsingør er med i dansk bud på VM i landevejscykling

Hvis det lykkes Danmark at vinde værtskabet for VM i landevejscykling i 2029, kan man se frem til at møde mange af verdens bedste cykelryttere på vejene i og omkring Helsingør. For Helsingør Kommune er nemlig med i det bud på et værtskab, som Danmark i starten af det nye år sender af sted til den internationale cykelunion (UCI). Lykkes det, bliver Helsingør værtsby for tre af seks landevejsløb, mens de tre øvrige har startby i Roskilde. Alle løb får mål i København, mens Aarhus lægger asfalt til enkeltstartsløbene.

Fra 2025 vil der blive flere gravearbejder i bymidten. Pressefoto Helsingør Kommune

Tættere på en mere attraktiv og klimatilpasset bykerne

I foråret 2025 forventes det første anlægsarbejde at begynde på det store kombinerede klimasikrings-, byudviklings- og fjernvarmeprojekt i Helsingør Bykerne. Nu er projektforslaget til Investeringsplanen for Helsingør Bykerne endelig godkendt af Forsyning Helsingørs bestyrelse og senest i Byrådet i Helsingør Kommune. Dermed kan processen hen imod anlægsstart begynde med fx projektering, myndighedsdialog, kommunikation og entreprenørudbud.

Pressefoto Blonde Bass

Blonde Bass i Hornbæk Jazzklub

Blonde Bass er een del bass ensemble og een del vokal ensemble – og bestående af 3 dejlige musikere som både spiller bas og synger. Alle de sange de fremfører er en musikalsk symfoni mellem Ida Hvid, Kristin Korb og Helle Marstrand som uden at du bemærker det, skifter roller mellem melodistemme, percussion, harmonier og basgange. De 3-stemmige vokalarrangementer bidrager med et ekstra lag og giver en kombination af fylde, dybde, fokus, balance, harmoni og finesse. Blonde Bass fremfører et mix af swingende standarder, funky originalnumre, a cappella ballader og hyldester til deres bas helte (Ray Brown, NHØP, Hugo Rasmussen mfl.) – alt sammen i et eklektisk lydeventyr som man sjældent har hørt magen til.

Pressefoto

Vinterferie på M/S: Lær at bande som en sømand – og få en sej tattoo

I bliver sluppet løs med et opgavehæfte, som udleveres gratis ved ankomsten til museet. Følg ruten gennem museet med sjove og lærerige opgaver og oplevelser og find ud af, om I er nogle lurvede landkrabber eller vaskeægte M/S søulke. Gå også om bord i museets store legeunivers DRØMMESKIBET eller byg et flaskeskib i Sømandsværkstedet, hvor museets drømmeskibskaptajner hjælper til og fortæller om det maritime håndværk. Besøg også museets nye faste udstilling om modelskibe “Skibe på stribe”. Her kan du tage et kig i modelbyggerens værkstedsskab, nærstudere modellerne med lup og se, hvad der sker på dækket på en af museets største skibsmodeller.