Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling om Sophie Brahe

august 5 - september 9

’Ved at se op ser hun ned’ er en udstilling skabt af 8 kvindelige billedkunstnere, der ønsker at nyfortolke aspekter af Sophie Brahes liv – i dialog med nutiden, historierne og stederne.

Udstillingen er at finde i Krydsfeltet på Kulturværftet og løber frem til og med den 9. september.

Tryk af Tine Kjølsen

Ved se op – på stjerner, planeter og skyer – så Sophie Brahe ned – på planter, jord og slægter. Den adelige videnskabskvinde boede i Helsingør i 30 år og var en af renæssancens fascinerende kvinder, der brød med stands- og kønsnormer. Hun forskede i astronomi, kemi, meteorologi, astrologi, alkymi, havekunst og slægtshistorie og omsatte det til liv.

Udstillingens omdrejningspunkt er et stort rundt bord som centrum for de forskellige kunstneres værker og som et mødested mellem oppe og nede, dengang og nu. Udstillingen er et colchis, som Sophie Brahe kaldte sit laboratorium. Et eksperimenterende værksted, hvor man bl.a. kan møde et guldhjerte, en dagbog, armilarer, stjerneoptegnelser og urtetegninger.

Fri entré.

Læs mere på: http://kuto.dk/kalender/2017/august/ved-at-se-op-ser-hun-ned

Detaljer

Start:
august 5
Slut:
september 9

Sted

Kulturværftet
ALLEGADE 2
Helsingør, 3000
+ Google Map
Hjemmeside:
http://kuto.dk/