Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Helsingør.

Brand, Helsingør
Tidspunkt: 11/05-2015

Kl. 0302 anmeldtes ild i en knallert på Kronborg Ladegårdsvej.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket. Brandårsagen undersøges.
Uro og uorden, Helsingør
Tidspunkt: 09/05-2015

Kl. 0044 traf en patrulje i Stengade en spirituspåvirket mand, der kastede med en flaske mod forbipasserende.

Han, en 19 årig mand, blev anholdt og taget med til afrusning i detentionen.
Overgravet gasledning, Helsingør
Tidspunkt: 04/05-2015

Kl. 1401 anmeldtes fra en adresse på Ndr. Strandvej, at man under gravearbejde på stedet havde overgravet en gasledning, hvorefter der strømmede gas ud.

Brandvæsen og patruljer til stedet, hvor det var nødvendigt at evakuere omkringliggende bygninger, ligesom Strandvejen blev spærret for kørsel.

Gasudslippet blev stoppet og situationen normaliseret kl. 1515.